Grønland er et af de få lande i verden, hvor medicin, behandling og andre sundhedsydelser er betalt via indkomstskatten.
Når du rejser uden for Grønland bør du på forhånd informere dig om, hvilke sundhedsydelser du har ret til i de lande, du har tænkt dig at besøge.
Du må generelt være indstillet på, at der kun vil være en begrænset eller slet ingen adgang til sundhedsydelser i andre lande uden forudgående eller efterfølgende betaling.
Vi anbefaler dig derfor altid at etablere en rejseforsikring uanset om din rejse er af privat eller erhvervsmæssig karakter.
En rejseforsikring dækker udover lægeligbehandling følgende:
- Hjemtransport til Grønland
- Ødelagt ferie
- 24 timers lægevagt
- Lægelig fejlbehandling
- Indlogering af pårørende på hospital (1 person efter forsikredes eget valg)
- Tilkaldelse og sygeledsagelse (2 personer efter forsikredes eget valg)
- Hjemkaldelse (Sygdom/død i familien)
- Evakuering (I tilfælde af krig i opholdslandet)
- Sikkerhedsstillelse (I tilfælde af at forsikrede tilbageholdes)
- Økonomisk hjælp på stedet
- Bagageforsinkelse
- Billetter, pas og kreditkort
- Overfald
Hvis ikke enten Familie- og/eller Ulykkesforsikring allerede er tegnet dækker rejseforsikringen endvidere:
- Privatansvar i udlandet
- Juridisk assistance
- Bagage
- Ulykke
Se Rejseforsikringsguiden for at sammenligning af services og ydelser.
For specifik information om offentlige ydelser henvises til Direktoratet for sundhed's hjemmeside under Grønlands Hjemmestyre.
Ved rejser til udlandet af privat karakter, klik da på Privat i menuen til venstre.
Ved rejser af erhvervsmæssig karakter, klik da på Erhverv i menuen til venstre.


